WICOTEC KIRKEBJERG OPKØBER S&H KLIMATEKNIK

Teknikentreprenøren Wicotec Kirkebjerg A/S har opkøbt S&H Klimateknik A/S og overtager dermed alle aktier i kølevirksomheden. Opkøbet styrker især Wicotec Kirkebjergs aktiviteter i Østdanmark.

S&H Klimateknik er specialister inden for køling og har mange års erfaring med at designe og opbygge køleanlæg. De leverer professionelle løsninger inden for køling af serverrum til datacentre, komfortkøling til ventilationsanlæg og køle-fryserumsløsninger til hospitals- og medicinalindustrien.

I WK-koncernen er man tilfredse med opkøbet og glæder sig til at kunne byde S&H Klimatekniks medarbejdere velkomne:

– S&H Klimatekniks medarbejdere har specialistkompetencer, som vil styrke WK-koncernen, specielt på serviceområdet, hvor køling og det hastigt voksende varmepumpemarked er i eksplosiv udvikling. Kølekompetencer er et område, vi oplever, bliver stadig mere efterspurgt, når vi udfører teknisk service på el, VVS, ventilation og sprinkler, siger adm. direktør i WK-datterselskabet E. Klink og en del af ledelsen i WK-koncernen Lars Christrup.

Han fortæller, at opkøbet vil styrke WK-koncernens serviceaktiviteter i Østdanmark, hvor køl er en markant del af de tekniske installationer på langt de fleste af vores servicekontrakter.

– Opkøbet betyder også, at S&H Klimateknik som en del af WK-koncernen nu kan vækste, og at nuværende kompetencer i højere grad kan udvikles, siger Lars Christrup.

S&H Klimatekniks tidligere ejere har i en periode kigget efter den rette køber af virksomheden for at sikre vækst i fremtiden:

– S&H Klimateknik har brug for at vækste forretningen fremadrettet for at kunne imødekomme den konkrete efterspørgsel. Med de åbenlyse synergier der er til stede, er vi overbevist om, at vi i WK-koncernen har fundet den rigtige ejer, der vil og kan styrke og udvikle S&H Klimateknik fremadrettet, lyder det i en samlet kommentar fra den hidtidige ejergruppe bestående af Kristian Hallunbæk Elmkjær, Martin Gundis Berling og Jens Bundgaard Lauritzen.

S&H klimateknik A/S fortsætter under samme CVR-nummer som et selvstændigt datterselskab i WK-koncernen med tæt tilknytning til E. Klink A/S. De tidligere ejere fortsætter i den daglige drift af virksomheden, og Lars Christrup fra WK-koncernen indtræder som adm. direktør.