PROJEKTER

Samarbejde er kernen i alt, hvad vi gør hos Wicotec Kirkebjerg A/S. Gennem vores tværfaglige kompetencer inden for projekteringsledelse, projektledelse, BIM/VDC og commissioning sikrer vi en koordineret tilgang til alle projekter. Som landsdækkende teknikentreprenør har vi dyb erfaring, ekspertise og ressourcer til at håndtere komplekse projekter fra start til slut. Vi styrer hele projektforløbet som en betroet partner, der varetager alt fra forprojektering og byggefasen til den endelige overdragelse.

Vores tilgang til projektledelse bygger på tæt koordinering og effektiv eksekvering, så alle aspekter af projektet forløber gnidningsfrit. Kunderne får direkte adgang til vores brede erfaring og dybdegående viden, kombineret med de nyeste teknologier inden for tekniske installationer til byggeri, industri og infrastruktur. Vi tilbyder desuden landsdækkende serviceydelser, der spænder fra 24/7 overvågning og vedligeholdelse til skræddersyede serviceaftaler og facility management-løsninger.

De enkelte fag udgør rygraden i leveringen af projekterne, hvor vi i meget høj grad kan levere teknik projekter med egen produktion, hvilket sikrer ensartet kvalitet, kommunikation og koordination.

Vores dedikation til samarbejde og innovation gør os til en stærk partner, der skaber værdi og sikrer succes for vores kunder og deres projekter.

I Wicotec Kirkebjerg A/S tilbyder vi One Point of Contact samt tværfaglig projektgennemførelse (TPC), både inden for projekteringsledelse, projektledelse, BIM/VDC og commissioning. Netop tværfaglighed er den absolutte kerne i vores organisation og ydelser og er med til at sikre, at vi kan levere vores projekter til vores kunder til den aftalte tid, i den aftalte kvalitet og til den aftalte pris.

Når vi kombinerer vores høje faglighed med vores tværfaglige kompetencer, skaber vi værdi for vores kunder og samarbejdspartnere, ved succesfuldt at gennemføre alle former for opgaver og projekter – uanset størrelse og kompleksitet.

Vores kompetente medarbejdere leder vores kunder gennem alle projektets faser – fra projektering, optimering og projekteringsledelse, over tidsplanlægning og koordinering, granskning, bygbarhed, risikostyring og produktionsforberedende indsatser til en kosteffektiv, lean og koordineret byggeproces.

Vi er dedikerede til kvalitet i udførslen af projekterne – styret af et effektivt ISO 9001 kvalitetsstyringsledelsessystem og suppleret med alle de nødvendige autorisationer samt cerfikationer indenfor Miljø (ISO 14001) og Arbejdsmiljø (ISO 45001).

I Wicotec Kirkebjerg A/S har vi indgående erfaring med BIM og VDC, som er en integreret og naturlig del af alle vores leverancer. Vi mestrer alle discipliner inden for BIM, VDC og digitalt byggeri. Vores digitale kompetencer og værktøjer anvender vi til at projektere, optimere, risikominimere og sikre projektgrundlag, bygbarhed samt en lean og effektiv byggeproces.

KONTAKT

Jesper Skou

Direktør
Projekter
Claus Schmidt

Claus Schmidt

Afdelingsdirektør
Tværfaglig Projektledelse

Michael Haslund

Salgs- & Tilbudschef