I TOTALENTREPRISE UDVIDER VI BIOSCIENCE-VIRKSOMHEDEN CHR. HANSENS HOVEDKONTOR I HØRSHOLM
Formålet med udvidelsen af Chr. Hansens forskningsfaciliteter er at skabe fremtidssikrede rammer for forskning og udvikling.
Udvidelsen skal ende ud i cirka 15.400 m² nybyggeri indeholdende blandt andet cirka 4.000 m² laboratorier. Projektet omfatter desuden opførelse af ny kantine/køkken, auditorium/reception og et nyt mejeri. Her skal de nye bygninger sammenføres med eksisterende bygninger både i kælder og terrænniveau.
Tidlig involvering
Aarsleff og PensionDanmark har underskrevet totalentreprisekontrakt på udvidelsen af Chr. Hansens hovedkontor. Meget gik dog forud for den endelige kontrakt, hvor vi siden september 2019 i One Company har arbejdet med projektering af udførelsesprojektet, ledningsomlægninger, fundering og råhus.
Som total teknikentreprenør skal vi i Wicotec Kirkebjerg udføre samtlige tekniske installationer.
Fagområder:
- VVS
- El
- Ventilation
- Brand & Sikring