TIL VORES DATTERSELSKAB HOLMSKOV A/S SØGER VI EN NY MEDARBEJDER TIL EN SPÆNDENDE STILLING SOM RUSTFRI SVEJSER. DU VIL HAVE BASE PÅ HOLMSKOVS KONTOR I SLANGERUP, HVOR DU VIL INDGÅ I ET STÆRKT TEAM AF RUSTFRI SMEDE OG MONTØRER.
Som rustfri svejser i Holmskov, vil du blandt andet skulle udføre installationer, der varierer i omfang og kompleksitet på forskellige adresser i Danmark. Hovedvægten vil dog ligge på installation af rustfri rørinstallationer til industrielt procesanlæg, speciel gasser samt medicinske gas og luftarter.
Opgaverne kræver, at du har forståelse for procedurer i forbindelse med arbejde på laboratorier, hospitaler og ren rum. Det er væsentligt, at du har erfaring med og bred forståelse for industrielle anlæg. Som medarbejder i Holmskov skal du kunne løfte mange og varierede opgaver – fra ganske små til længerevarende større opgaver. Vi lægger vægt på, at du som person har en høj grad af kvalitetsbevidsthed, selvstændighed og en positiv indgangsvinkel til nye udfordringer.
Vi forventer at du:
• Har svendebrev som f.eks. klejnsmed, rustfri smed eller lignende – certificeret RF svejser
• Har erfaring med svejsning med orbital svejsemaskine og håndtering af ren rør
• Har dokumenteret erfaring med tegninger, PI diagrammer, kvalitetssikring og as built – da det er vigtigt, at du har forståelse og indsigt i kvalitetssikring, PI diagrammer og tegningsmateriale
• Er en dygtig håndværker med gode samarbejdsevner på alle niveauer og på tværs af fag
Vi tilbyder dig:
• Gode arbejdsvilkår
• Et godt arbejdsmiljø i en uformel og dynamisk organisation
• Du bliver en del af et team med engagerede og dygtige kollegaer
Som medarbejder hos Holmskov bliver du mødt med et spændende og meningsfyldt job, med frihed under ansvar og gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt. Du vil få nogle fagligt professionelle kolleger i en afdeling præget af en uformel omgangstone og med respekt og hensyntagen til hinanden.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, eller du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jan Hedmann Jensen på telefon 2550 9248, eller entrepriseleder Kenneth Morsing på telefon 2121 6783.
Ansøgning samt CV sendes til nytjob@wk.dk Att.: JHJ/KMO – Holmskov.