WK SØGER EN EL-ENTREPRISELEDER
MED ENGAGEMENT OG LYST TIL UDFORDRINGER
Til vores el-afdeling i Kolding søger vi en dygtig og engageret entrepriseleder, der kan varetage gennemførelsen af store og mellemstore el-entrepriser.
Som entrepriseleder får du ansvaret for den ledelsesmæssige gennemførelse af større el-entrepriser fra start til slut, herunder den tekniske, det økonomiske samt kvalitets- og tidsmæssige gennemførelse. Du vil deltage i alle projektets faser og have det ledelsesmæssige ansvar for teamet bag selve udførelsen.
I WK lægger vi stor vægt på planlægning og rettidig gennemførelse af vores el-entrepriser. Det er en forudsætning, at du som entrepriseleder og WKs ansvarlige overfor bygherre har en god indsigt i tids- og økonomistyring samt kvalitets- og miljøledelse.
Som entrepriseleder er det vigtigt at motivere og samarbejde med et team af kollegaer samt eksterne samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du har gode evner til at samarbejde med personer på alle niveauer. I WK har vi fokus på godt humør, modenhed og engagement, fleksibilitet samt evnen til at kunne arbejde selvstændigt. Det er væsentligt, at du som entrepriseleder i WK er i stand til at arbejde for en tværfaglig optimering af entrepriserne til den bedste løsning for vores kunder og WK selv.
Arbejdsopgaver:
- Gennemførelse af entrepriser fra start til slut – alle faser
- Sikre overholdelse af kvalitet, miljø, budget og leveringstider på det enkelte projekt
- Sikre et godt samarbejde med kunder samt øvrige projektdeltagere
- Registrere og føre tilsyn på samtlige projekter
- Sagsindkøb og diverse materialebestilling
- Gode kommunikative egenskaber i skrift og tale
- Kalkulation og projektering i mindre omfang
Vi tilbyder dig:
- En udfordrende stilling med stort personligt ansvar i en fremadrettet virksomhed, hvor udviklingen går stærkt
- Løn som modsvarer kvalifikationer og krav til stillingen
- Pensionsordning
- Firmabil eller bilordning
- Efteruddannelse
Vi forventer, at du har en teknisk videregående uddannelse inden for el – gerne med håndværksmæssig baggrund og er uddannet som projektleder eller har flere års erfaring med projektledelse. For stillingen er det væsentligt, at du har erfaring med godt købmandskab og en grundig viden om tids- og økonomistyring af tekniske entrepriser. Du skal kende til projektstyring i alle faser og have erfaring med byggebranchen, Office-pakken og 3D tegningsmodeller. Som WK medarbejder lægger vi vægt på, at du har en fleksibel indstilling, er en person, der med en ligefrem og uformel stil vinder accept i kraft af sin systematik, sin personlighed og professionelle evner. Du skal have kompetencerne til at motivere og begejstre andre ved selv at gå foran og til at etablere et godt samarbejde på tværs i organisationen internt såvel som eksternt. Som entrepriseleder er det vigtigt, at du er resultatorienteret, idérig, igangsættende, handlekraftig og beslutsom – kan skære igennem til kernen af et problem og træffe en afgørelse. Du skal have evnen og viljen til at arbejde og kommunikere tværfagligt med øvrige interne håndværksgrupper, og have viljen til at tage ansvar. Det er en fordel med godt humør og et udadvendt væsen.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, eller du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Regionschef John Essemann på tlf 2069 4920.
Ansøgning skal sendes til nytjob@wk.dk med att.: John Essemann.