VI SØGER EN PROJEKTLEDER
TIL VORES VENTILATIONSAFDELING I KOLDING
Har du lyst til at arbejde for en af Danmarks førende teknik- og anlægsentreprenører? Og er du overbevisende i din kommunikation, og forstår rollen som professionel samarbejdspartner?
Grundet et stigende aktivitetsniveau søger vi en projektleder med snarlig tiltrædelse til vores afdeling i Kolding. Vi søger en medarbejder med erfaring inden for projektledelse, som har lyst til at indgå i et team af dygtige medarbejdere, som løser ventilations-entrepriseopgaver.
I WK gennemfører vi store teknikentrepriser såvel som små fagprojekter. Du bliver tilknyttet vores kontor i Kolding, men du vil også have din daglige gang på byggepladserne.
Dine opgaver vil primært være:
• Være ansvarlig for projektering og gennemførelse af projekter af varierende størrelse
• Have hovedansvaret i alle projektets faser lige fra opstart til aflevering – herunder dokumentstyring, økonomi og KS
• Have ansvaret for at aflevere projekterne til tiden og i rette kvalitet med overholdelse af sikkerheden
• Sikre en konstruktiv dialog med interessenterne, herunder bygherre, rådgiver og interne samarbejdspartnere fra koncernen
• Lede, motivere og inspirere dine medarbejdere, der er tilknyttet projektet
• Styre egenproduktion og tilknyttede underentreprenører
• Varetage forhandling med underentreprenører og leverandører
• Udarbejde nødvendig dokumentation
Vi tilbyder dig:
• Et afvekslende job i en spændende virksomhed
• En bred kontaktflade på en arbejdsplads, som er præget af motivation og tværfagligt samarbejde
• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling i kraft af vores størrelse og vores brede portefølje af spændende projekter
• En uformel organisation med frihed under ansvar
• Løn efter kvalifikation
• Pensionsordning
• Mulighed for firmabil
Vi forventer:
• At du er teknisk velfunderet og har erfaring med ventilationsentrepriser.
• At du har de relevante uddannelser/kurser.
• Du skal kunne formå at kombinere din økonomiske og forretningsmæssige forståelse med en menneskelig indsigt, og trives med at have en udadvendt rolle, være kundeorienteret og dygtig til at kommunikere på alle niveauer.
• Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og proaktivt samtidig med, at du kan indordne dig og bidrage konstruktivt i større projektorganisationer.
• At du kan være med til at løse store komplekse opgaver i et dynamisk teamsamarbejde og trives med flere igangværende opgaver og aktiviteter, da hverdagen tit bærer præg af at starte op på nye projekter, imens de tidligere afsluttes.
• Du skal nemt kunne skabe dig overblik, arbejde struktureret, og forstå vigtigheden af en velgennemtænkt planlægning.
• Som WK medarbejder er det afgørende, at du bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, eller du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef for Ventilation, Jan Hansen på tlf. 51 67 20 17.
Ansøgning samt CV sendes til nytjob@wk.dk Att.: Jan Hansen vedr. stilling som Projektleder Ventilation