VI SØGER EN PROJEKTLEDER TIL COMMISSIONING
MED ENGAGEMENT OG LYST TIL UDFORDRINGER
Til vores commissioning-afdeling (CX) i Taastrup søger vi en dygtig, erfaren og engageret projektleder til CX aktiviteter, der kan deltage i samt varetage gennemførelsen af CX-aktiviteter på en række af vores større og mindre teknikentrepriser.
Som projektleder for CX-aktiviteterne ser vi gerne, at du desuden kan være med til at udvikle vores performancetest i serviceregi.
Du vil som projektleder for CX-aktiviteterne være med fra starten af et projekt i forbindelse med kalkulation af omkostningerne til CX-aktiviteterne og frem til afleveringen af et byggeri. Din rolle vil være at følge projektet fra start til slut og sikre, at bygningen fungerer og er driftsoptimeret i henhold til gældende regler, kundens krav og ønsker.
CX-funktionen er forankret med tætte relationer til serviceafdelingen, i det målet er, at CX-aktiviteterne skal fastholde en god kunderelation, så der kan bygges videre og optimeres på den knowhow, vi får om kundens anlæg.
Som projektleder for CX-aktiviteterne er det vigtigt at motivere og samarbejde tværfagligt på tværs af bygge- og teknikteams samt med eksterne samarbejdspartnere. Overordnet planlægning, overblik og rettidig omhu er en vigtig egenskab, da der gennem hele byggefasen fra granskning, opstart samt aflevering og evt. efterfølgende test skal være fokus på CX-arbejdet, så evt. test og verificeringer udføres på det rigtige tidspunkt.
I WK har vi fokus på godt humør, modenhed, engagement og fleksibilitet samt evnen til at kunne arbejde selvstændigt.
Dine arbejdsopgaver vil være at:
• deltage i commissioning på større entrepriser iht. DS 3090
• sikre et godt samarbejde med kunder og projektdeltagere fra alle afdelinger og eksterne underentreprenører og leverandører
• planlægge og formulere testaktiviteter ud fra bygherrens testparadigmer
• hjælpe med planlægningen og gennemførslen af uddannelse internt og eksternt på projekter
• planlægge og til dels at medvirke til gennemførsel af test on-site.
Vi lægger vægt på, at du har gode kommunikative egenskaber i både skrift.
Vi tilbyder dig:
• en udfordrende stilling med stort personligt ansvar i en fremadrettet virksomhed, hvor udviklingen går stærkt
• løn som modsvarer kvalifikationer og krav til stillingen
• pensionsordning og sundhedsforsikring
• firmabil eller bilordning
• efteruddannelse.
Vi forventer, at du har en teknisk videregående uddannelse inden for vvs- eller elområdet – gerne med håndværksmæssig baggrund. Du skal gerne være efteruddannet som Tekniker, Ingeniør, Projektleder eller lignende og have erfaring med projektledelse. For stillingen er det væsentligt, at du har erfaring med idriftsættelse og optimering af komplekse byggerier, herunder et tværfagligt kendskab til og viden om samspillet mellem tekniske installationer.
Som WK-medarbejder vægter vi, at du har en fleksibel indstilling til hverdagen, samt at du med en ligefrem og uformel stil vinder accept i kraft af systematik, personlighed og professionelle evner.
Ansøgning samt CV sendes til nytjob@wk.dk Att.: Jens W. Christensen med emnefelt ”Ansøgning vedr. projektleder for CX”.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jens Wiberg Christensen på tlf. 5137 2564.